Jeg leverer supervision og individuelle undervisningsforløb til forældre, som ønsker at igangsætte en tidlig behandlingsindsats i hjemmet for deres barn med autisme. Jeg vejleder også forældre som ønsker at styrke tidlig kommunikation hos børn med mistanke om autisme.

Jeg ser barnets trivsel og den langsigtede udvikling som centrale i indsatsens udformning. For mig er det vigtigt at man i behandlingen har respekt for barnet og familiens værdier og at man tager fordel af den tætte relation mellem barnet og forældrene.

Jeg afholder workshops og foredrag om leg-baseret autismebehandling, samt underviser og superviserer fagpersoner i ESDM.

Jeg har en M.Sc. i Specialundervisning og er som den første i Skandinavien certificeret ESDM supervisor igennem UC Davis MIND institute, den eneste og officielle udbyder af ESDM certificering. Jeg er ESDM Apprentice Trainer, snart klar til at certificere andre fagpersoner i metoden. Jeg har gennemgået ESDM Parent Coaching kursus og bruger tilgangen i mit arbejde med forældre.

Jeg arbejder under seniorsupervision af en certificeret ekspert på PhD niveau for at sikre kvalitet og høj faglighed.

Udover Early Start Denver Model, har jeg erfaring indenfor den autisme-specifikke pædagogiske tilgang Pivotal Response Treatment (PRT) og Relational Frame Theory (RFT), specifikt via PEAK og AIM curricula.

Share