Home

Lær at fremme dit barns sociale samspil og sprog igennem leg. Early Start Denver Model  er en veldokumenteret struktureret tilgang, der bygger på den nyeste viden om autisme hos små børn.

Early Start Denver Model (ESDM) er et struktureret specialpædagogisk program for små børn med autisme baseret på leg. Legen tilrettelægges med henblik på at udvikle barnets kommunikation og sprog samt arbejde med øvrige udviklingsområder. Den voksne indgår i samspillet som legepartner, følger barnets interesse og sikrer derved barnets opmærksomhed og motivation til at lære.  Læs mere…

Forskningsresultater viser, at med tidlig indsats kan børn med autisme opnå højere funktionsniveau og mildere autismesymptomer. ESDM er en af de få metoder med solid dokumentation for effekt som intensiv pædagogisk behandling, hvor forældreinddragelse spiller en stor rolle. Socialstyrelsen fremhæver ESDM som det bedst dokumenterede program for tidlig indsats. Læs mere…

Forældrenes rolle i barnets udvikling er altafgørende i kraft af at de er de primære rollemodeller og tilbringer mest tid sammen med barnet. I forhold til at påtage sig en rolle som lærer over for barnet med autisme, giver det en klar fordel. Relationen til barnet har stor betydning for barnets motivation for at lære. Hjemmetræning giver forældre mulighed for at have en aktiv rolle i deres barns udvikling.  Læs mere…